Nattens tanker

Jeg ved ikk hvor mange der rent faktisk læser det her, det er egentlig også lidt ligemeget, eftersom jeg bare skriver fordi jeg har nogle ting jeg har brug for at komme ud med..
Har lagt de sidste 3 timer og forsøgt at sove, men uden held..
Jeg savner min kat, min mormor, min kæreste og min bedste ven.. Det er alle dem som betyder allermest for mig, uden dem lå jeg ikke og skrev det her nu..
Jeg er i en periode pt hvor depressionen har fået overtaget og jeg derfor bare har lyst til at gemme mig væk under dynen med dem hos mig..
Jeg har taget mig selv i et par gange at tænke på at gøre samme ting som jeg gjorde for halvandet år siden.. Ved bare kæresten ville opdage det og bestemt ikke blive glad, de andre ville nok heller ikke undgå at finde ud af det, og det ville bestemt heller ikke være populært ved dem, slet ikke min bedste ven som var den eneste der vidste det sidste år.. Jeg ved godt at for nogle lyder det her noget vrøvlet, men for at være ærlig har jeg ikke lyst til at skrive hvad jeg snakker om her på bloggen, så.spørg mig hvis i vil vide noget..
Jeg savner dem jeg har mistet det sidste års tid, min far, min bedste veninde/barndomsveninde, og min elskede Fraja, savner deres kram kys og nærvær..

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/4110883/?claim=w78eth7zjuv">Follow my blog with Bloglovin</a>

Mine tanker..

Det her bliver et meeget blandet indlæg med lidt forskelligt af mine tanker pt..
Jeg savner mine venner, især min bedste ven rigtig meget for tiden, savner at komme ud og se dem jeg ikke ser til hverdag. Lige nu savner jeg min kæreste, han er ved sin mor til imorgen og jeg duer altså bare ikke til at være alene :( Jeg nyder at min elskede Villy er hjemme igen, han har virkelig været savnet.. og jeg nyder ferien pt. har brug for det, for kæmper løs for at holde ud i skolen, kæmper for at holde til sommeren 2014 og kunne sige jeg gennemførte squ og stå med en studenterhue på hovedet sammen med kæresten.. Det er det jeg kæmper for, men det er svært, havde det ikke været for kæresten og vennerne havde jeg givet op allerede. Deres støtte betyder ALT for mig.
Udover skolen kæmper jeg stadig med at komme op af det store sorte hul som jeg har været i alt, alt for længe.. Og det er ikke nemt når man er bedre til at tage de negative ting til sig end de positive.. For mig er det tydeligt at mærke at jeg ikke ligefrem er den man ønsker at se sin søn sammen med, især pga mine problematikker, min eks Martins stedfar smed den lige i hovedet på os begge 2 at han skulle da bare tage at skride fra mig for han var bedre værd.. Kæresten fortalte den ene gang at hans mor havde sagt hun ikke forstod at han blev sammen med mig og holdte mig ud, stod det til hende skulle han bare smide mig tilbage til Århus og så komme videre.. Det er ting der sidder meget dybt i mig, for det er folk der ikke kender mig, ikke ved hvem jeg er bag facaden, tror de selv jeg vil lukke op for dem fra start af? Eller tror de selv jeg gør det når det er sådanne ting jeg hører? Nej det tror jeg squ ikke..
Det sårer mig og sætter sig dybt i mig.. Årh kunne godt bruge en krammer lige nu :(